sidebanner

Beregning af rotationsdæmpermoment

Del 1. Grundlæggende momentlogik

1. Hvorfor skal vi beregne drejningsmomentet?

Før vi vælger en rotationsdæmper, skal vi først vide omtrent, hvor meget drejningsmoment applikationen kræver.

Rotationsdæmpere fås i meget forskellige momentområder. Nogle er designet til meget små belastninger, mens andre er beregnet til meget større mekanismer.

Så hovedformålet med momentberegning er at bestemme det omtrentlige momentområde, vi skal se på.

Hvis det beregnede nødvendige moment for eksempel er omkring 2 N·m, bør vi starte med at se på dæmpere omkring 2 N·m i stedet for produkter, der er klassificeret til 0,2 N·m eller 10 N·m.

På nuværende tidspunkt indsnævrer vi kun momentområdet. Den præcise dæmpermodel vil blive bestemt senere.

2. Grundlæggende momentprincip

Det grundlæggende forhold er:

Drejningsmoment = Kraft × Afstand

Kort sagt afhænger drejningsmomentet primært af to ting:

Hvor stor er kraften?

og

Hvor langt er den kraft fra drejepunktet?

En vippe er en nem måde at forstå dette på.

Grundlæggende momentprincip

Forestil dig to personer, der sidder på hver sin side af en vippe.

Centrum af vippen er drejepunktet.

Hver persons vægt skaber en kraft.

Afstanden mellem hver person og midterpunktet er afstanden.

Hvis to personer har den samme vægt, men den ene person sidder længere fra midten, producerer den person mere drejningsmoment.

Hvis én person er tungere, men sidder tættere på midten, kan de to sider stadig balancere.

Det samme princip gælder for et låg.

Et tungere låg producerer normalt mere drejningsmoment.

Men selv med den samme vægt vil et låg, hvis tyngdepunkt er længere fra drejepunktet, også producere mere drejningsmoment.

Så når vi beregner rotationsdæmperens moment, forsøger vi altid at besvare to grundlæggende spørgsmål:

Hvad er kraften?

Hvad er den effektive afstand fra den kraft til drejepunktet?

Beregningsmetoderne nedenfor er simpelthen forskellige måder at finde disse to værdier på.

3. Hvilken position skal bruges til beregningen?

Før vi beregner drejningsmomentet, skal vi også vide, hvilken position af produktet vi beregner.

For et simpelt låg, der roterer under tyngdekraften, ændrer drejningsmomentet sig, når låget bevæger sig.

Når låget er tæt på lodret, har tyngdekraften relativt lille rotationseffekt omkring drejepunktet.

Når låget bevæger sig mod den vandrette position, bliver den effektive afstand, gennem hvilken tyngdekraften virker omkring drejepunktet, større, så drejningsmomentet også øges.

Nær den vandrette position er tyngdekraftsmomentet normalt på sit maksimale.

Så for et simpelt tyngdekraftsdrevet låg bruges den vandrette eller næsten vandrette position almindeligvis ved estimering af det maksimale eller referencemoment til det indledende valg af dæmper.

Det betyder ikke, at momentet forbliver det samme under hele bevægelsen.

Det giver os kun en nyttig maksimum- eller referenceværdi.

Hvordan momentet ændrer sig under fuld bevægelse er et separat spørgsmål, som vi diskuterer iMatching af momentkurve.

 

Del 2. Almindelige metoder til beregning af moment

For et simpelt tyngdekraftsdrevet roterende produkt er der to almindelige måder at beregne den kraft, der bruges i momentberegningen.

Forskellen er simpel:

Metode 1 måler kraften direkte.

Metode 2 beregner kraften ud fra produktets vægt.

Begge metoder er baseret på det samme princip:

Drejningsmoment = Kraft × Afstand

1. Metode 1: Beregn ud fra løftekraft

Hvis løftekraften kan måles direkte, kan momentet beregnes ud fra:

Moment = Løftekraft × Afstand fra drejepunkt

Her er løftekraften den kraft, der er nødvendig for langsomt at understøtte eller løfte produktet ved målepunktet.

Afstanden er afstanden fra drejepunktet til det punkt, hvor kraften måles.

Antag for eksempel, at et låg er placeret nær den vandrette position.

Løftekraften målt for enden af ​​låget er:

2 N

Afstanden fra drejepunktet til målepunktet er:

0,5 meter

Så:

Moment = 2 N × 0,5 m

Moment = 1 N·m

Beregn ud fra løftekraft

Det vigtige er, at kraften skal måles langsomt.

Hvis låget bevæges hurtigt, kan acceleration og inerti påvirke aflæsningen.

Formålet her er at estimere det drejningsmoment, der skabes af mekanismen, ikke den kraft, der kræves for at accelerere den hurtigt.

Så denne metode kan forstås enkelt som:

Mål kraften, mål afstanden, og beregn drejningsmomentet.

2. Metode 2: Beregn ud fra produktets vægt og tyngdepunkt

Hvis produktets vægt og tyngdepunkt er kendt, kan momentet også beregnes uden at måle løftekraften direkte.

Først omdannes produktets masse til tyngdekraft.

Derefter ganges denne kraft med afstanden fra omdrejningspunktet til tyngdepunktet.

For et simpelt vandret låg:

Drejningsmoment = m × g × L

hvor:

m = produktmasse
g = tyngdeacceleration
L = afstand fra omdrejningspunktet til tyngdepunktet

Antag for eksempel:

Produktmasse = 2 kg

Afstand fra drejepunkt til tyngdepunkt = 0,2 m

Tyngdekraften er omtrent:

2 × 9,81 = 19,62 N

Så:

Drejningsmoment = 19,62 × 0,2

Moment ≈ 3,92 Nm

Det vigtige punkt her er tyngdepunktet.

Beregn ud fra produktets vægt og tyngdepunkt

Tyngdepunktet er det punkt, hvor produktets vægt kan anses for at virke. Dets position afhænger af produktets form og vægtfordeling.

For et simpelt produkt med en regelmæssig form og ensartet vægtfordeling er tyngdepunktet normalt tæt på dets geometriske centrum.

For et mere komplekst produkt med en uregelmæssig form eller ujævn vægtfordeling kan tyngdepunktet forskydes mod den tungere side. I dette tilfælde kan CAD-data eller faktiske produktmålinger bruges til at bestemme dets position.

Afstanden, der anvendes i momentberegningen, er derfor ikke automatisk lågets fulde længde.

Det er afstanden fra omdrejningspunktet til tyngdepunktet.

Så metode 2 kan forstås enkelt som:

Beregn tyngdekraften, find hvor kraften virker, mål afstanden fra omdrejningspunktet til punktet, og beregn derefter drejningsmomentet.

Metode 1 og metode 2 er derfor ikke baseret på to forskellige fysiske principper.

De er simpelthen to forskellige måder at beregne den kraft, der bruges i den samme momentberegning.

 

Del 3. Momentberegning for mere komplekse mekanismer

De to ovenstående metoder fungerer godt til simple produkter, der roterer omkring et pivotpunkt under tyngdekraften.

Men mange anvendelser af rotationsspjæld er ikke så enkle.

Nogle produkter bevæger sig i en lige linje.

Nogle bruger tandhjul mellem produktet og dæmperen.

Andre drives af fjedre eller af flere kræfter på samme tid.

Det samme grundlæggende momentprincip gælder stadig, men vi er nødt til at se nærmere på, hvordan kraften overføres til rotationsdæmperen.

1. Momentberegning for lineær bevægelse med tandstang og tandhjul

En rotationsdæmper kan også styre et produkt, der bevæger sig i en lige linje.

En almindelig mekanisme er:

Lineær bevægelse → Tandstang → Tandhjul → Rotationsdæmper

Momentberegning for lineær bevægelse med tandstang og tandhjul

Selve produktet bevæger sig lineært, men tandstangen drejer tandhjulet, og tandhjulet roterer dæmperen.

I dette tilfælde skal den lineære kraft omdannes til roterende drejningsmoment.

Det grundlæggende forhold er:

Moment = Lineær kraft × tandhjulsradius

Hvis for eksempel en last bevæger sig lodret nedad under sin egen vægt, kan drivkraften estimeres ud fra:

F = m × g

Så:

Drejningsmoment = m × g × r

hvor r er tandhjulets effektive radius.

Igen har det grundlæggende princip ikke ændret sig.

Det er stadig:

Kraft × Afstand

Forskellen er, at den relevante afstand nu er tandhjulets radius i stedet for afstanden fra et lågs drejepunkt til dets tyngdepunkt.

2. Hvordan gearforholdet ændrer momentet ved dæmperen

Nogle gange er rotationsspjældet ikke monteret direkte på produktets drejepunkt.

I stedet overføres bevægelsen via tandhjul.

For eksempel:

Produktaksel → Gear → Spjældgear → Rotationsdæmper

I dette tilfælde:

Drejningsmomentet på produktsiden er ikke nødvendigvis lig med drejningsmomentet på dæmpersiden.

Gearforholdet ændrer det drejningsmoment, som dæmperen oplever.

For eksempel kan et større gear på produktsiden, der driver et mindre gear på spjældet, få spjældet til at rotere hurtigere, samtidig med at det reducerer det nødvendige drejningsmoment på spjældakslen.

Dette kan gøre det muligt for en dæmper med mindre moment at styre en mekanisme med et større drejningsmoment på produktsiden.

Der er dog en anden effekt:

Ændring af gearforholdet ændrer også dæmperens rotationshastighed.

Dette er vigtigt, fordi rotationsdæmperens moment også påvirkes af rotationshastigheden.

Så når der anvendes gear, skal både momentforhold og hastighedsforhold tages i betragtning.

3. Fjederdrevne og kombinerede mekanismer

Ikke alle produkter drives udelukkende af tyngdekraften.

Nogle produkter åbnes eller returneres af en fjeder.

Andre kan blive påvirket af:

tyngdekraft + fjederkraft

Fjederdrevne og kombinerede mekanismer

eller ved koblinger og andre mekanismer.

I disse tilfælde kan den almindelige tyngdekraft-låg-beregning ikke blot anvendes uden at kontrollere den faktiske drivkraft.

For eksempel kan en fjeder give en stærk kraft i begyndelsen af ​​bevægelsen og en svagere kraft senere, når den slippes.

Tyngdekraften kan hjælpe bevægelsen i én position, men modvirke den i en anden.

Så det egentlige spørgsmål bliver:

Hvilke kræfter driver produktet i hver position, og hvordan overføres disse kræfter til dæmperen?

For disse mekanismer forekommer det maksimale drejningsmoment muligvis ikke i den vandrette position.

Det faktiske forhold mellem kraft og transmission skal tages i betragtning.

 

Del 4. Sådan bruger du det beregnede moment

Hvad betyder det beregnede drejningsmoment egentlig?

Antag at beregningen giver:

Maksimalt/referencemoment ≈ 2 N·m

Nu kender vi det omtrentlige momentområde, vi skal se på.

Men dette fortæller os stadig ikke præcis, hvilken roterende spjæld vi skal vælge.

Der kan være mange roterende dæmpere omkring 2 N·m-området.

De kan tilhøre forskellige typer, såsom skivedæmpere, vingespjæld, tandhjulsspjæld eller tøndespjæld. Selv inden for den samme spjældserie kan der være flere momentklassificeringer og modeller tilgængelige.

Det næste trin er at filtrere disse kandidater efter grundlæggende krav såsom dæmpningsretning, om der er behov for envejs- eller tovejsdæmpning, og arbejdsvinklen.

Selv efter at disse krav er bekræftet, kan der stadig være flere egnede spjæld.

I nogle tilfælde kan en dæmper opfylde det krævede moment, dæmpningsretning og arbejdsvinkel, men produktets faktiske bevægelse er stadig ikke tilfredsstillende efter installationen.

Hvorfor?

Fordi en enkelt maksimal momentværdi kun fortæller os momentniveauet ved et referencepunkt. Den beskriver ikke, hvad der sker under hele bevægelsen.

Produktets drejningsmoment kan ændre sig med positionen.

Dæmperens moment kan også ændres med rotationshastighed og temperatur.

Derfor er det næste skridt at se på momentkurvetilpasning og forstå, om produktets tyngdekraftseffektkurve og dæmperens dæmpningsmomentkurve fungerer godt sammen gennem hele bevægelsen.

Så momentberegning hjælper os med at finde det rigtige momentområde, men det er kun ét trin i valget af rotationsspjæld.